Et 60 cm langt kabel placeres i lodret stilling i et lukket rum, hvorefter en flamme på 1 kW tændes og brænder i 30 sekunder. Når flammen slukkes, må kablet ikke brænde videre. Dette krav stilles til alle kabler - også PVC-kabler.
Eks. under en kortslutning kan kablet ikke antændes.
Et kabelbundt ophænges i 3,5 meter højde vertikalt. Ved foden af kabelbundtet placeres en propanbrænder, der brænder i 20 minutter. Når brænderen slukkes, skal kablet selv slukke og lade den øvre del af kablet forblive intakt. Dette beviser, at kablet ikke spreder flammen. Ved at anvende kabler, der opfylder denne test, sikrer man sig samtidig imod spredning til andre områder via kabelnettet. Ikke alle kabler opfylder denne sikkerhedsforudsætning.
1,0 g af kablets isolationsmateriale placeres i et laboratorium og afbrændes. De frigivne gasser bliver kemisk analyseret, og indholdet af saltsyre, pH-værdi og ledningsevne måles. De resterende halogener skal være mindre end 0,5 %. Ved at udnytte halogenfrit isoleringsmateriale bliver de giftige gasser, der frigives under en brand, reduceret og dermed mindskes risikoen for røgforgiftning ved indånding.
Et antal kabler på 1 m afbrændes i et kabinet med en volumen på 27 m3. Røgtætheden måles med en lampe, som udsender en konstant lysstyrke og et fotometer. Den lysende transmissionskoefficient skal være større end 60 %.
En flamme på 800° C anvendes til denne test. Kablet skal kunne modstå den fulde intensitet af flammen uden at svigte. Kablet skal være i funktion under og efter testen. Kablet skal sikre elektricitet til akutte kredsløb som nødbelysning, lys, røgalarmer, akustiske alarmer, vandpumper osv.