Hos Scankab søger vi at udvide vores indkøbsafdeling med endnu en udadvendt indkøber, der ønsker en international hverdag med stor kontaktflade og tæt samarbejde på tværs af organisationen.
Vi tilbyder dig en spændende stilling i en virksomhed i stor vækst og med masser af opgaver. Jobbet som indkøber foregår til tider i højt tempo, så det er vigtigt, at du er omstillingsparat, struktureret og handlekraftig. Vi værdsætter hinanden gennem arbejdsglæde, humor og sociale arrangementer.
Du bliver en del af indkøbsafdelingen på vores hovedkontor i Aarup på Fyn (tæt på motorvejen), hvor din primære rolle bliver at skabe og fastholde en tæt dialog med vores leverandører, kvalitetssikring og omsætningshastighed, KPI’er og generel tværfagligt samarbejde med resten af organisationen. Dertil vil du fungere som support for vores salgsteam samt handel på metalmarkedet.
Som person er du fleksibel, udadvendt og trives med at have kolleger, som er afhængige af din indsats. Du ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger, du tør at være vedholdende. og tænker og arbejder løbende med optimering af processer og metoder. Ud over dine faste opgaver, fordyber du dig gerne i projekter af kortereeller længere varighed.
Et superspændende og udfordrende job med en international hverdag og kontakt med mange afdelinger og kollegaer.
Du får en god fast løn, pensionsordning, sundhedsforsikring, og fokus på work/life balance. Som bonus får du en masse kollegaer, som der også nyder fælles aktiviteter uden for arbejdstiden, og ønsker at være de bedste inden for deres område.
Vi opfordrer alle uanset køn, etnicitet, alder, religion eller handicap til at søge jobbet. Er jobbet det rette for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV via linket.
Vi afholder samtaler løbende og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vores Purchase Manager, Mikkel Skov, på telefon: 6343 1556 / mhs@scankab.dk.