Vi søger en pladsmand til fynsk virksomhed i stor vækst

Har du god ordenssans og hænderne skruet rigtigt på, så er du måske vores nye dedikerede pladsmand og kan blive en del af vores dygtige lagerteam på 30 medarbejdere!

HVAD VI TILBYDER

Vi tilbyder dig en spændende stilling i en virksomhed i stor vækst med masser af opgaver. Jobbet som pladsmand foregår til tider i højt tempo, så det er vigtigt, at du er omstillingsparat og handlekraftig. Vi værdsætter hinanden gennem arbejdsglæde, humor og sociale arrangementer.

DIN ROLLE HOS OS

Din primære opgave vil være at sikre, at vores produktion er klar til dagen med emballage, tromler og paller, så vores kabler kan håndteres effektivt og præcist.

Derudover er det opgaver i og omkring vores bygninger, som er placeret på forskellige lokationer i Aarup.

Det kan også forekomme at man skal hjælpe sin kollegaer med andre relevante opgaver.

Din arbejdsdag hos os kan indeholde opgaver som:

  • Opfyldning af tromler og anden emballage i samarbejde med planlæggeren
  • Opfyldning og indkøb af materialer i samarbejde med indkøbsafdelingen
  • Vedligehold af udeområder eller uddelegering af relevante opgaver til samarbejdspartnere
  • Foretagelse af ad hoc reparationer eller sikring af, at de bliver udført af vores samarbejdspartnere
  • Emballagehåndtering, både i produktion og ved genanvendelse
  • Ad hoc opgaver

DINE KVALIFIKATIONER

  • Truckkort er et krav
  • En håndværksmæssig baggrund er at foretrække
  • Mødestabil og fleksibel
  • Hænderne skruet rigtigt på og selvstartende på nye opgaver
  • Ordenssans og overblik

SÅDAN FÅR DU SUCCES I STILLINGEN

For at trives i denne stilling er det vigtigt, at du er fleksibel og trives i et travlt miljø. En løsningsorienteret tilgang til dine opgaver foretrækkes, da du vil blive udfordret med forskelligartede arbejdsopgaver. Fysisk arbejde appellerer til dig, og du skal være pålidelig og punktlig.

INTERESSERET?

Er jobbet det rette for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV på ansogning@scankab.dk. Vi opfordrer alle
uanset køn, etnicitet, alder, religion eller handicap til at søge jobbet.

Vi afholder samtaler løbende og lukker stillingen, når vi har fundet de rette kandidater. Har du spørgsmål til stillingen,
er du velkommen til at kontakte vores Financial Manager, Allan Jørgensen, på telefon: 6029 7214.