Vi genanvender kabeltromler

 

Hos Scankab Cables gør vi alt for at minimere spild og har derfor fokus på genanvendelse.

Vi prioriterer miljøvenlig og sikker affaldssortering i vores produktion, og vi anvender også papkasser af genbrugsmaterialer.

Derudover bruger vi FSC-certificeret og Svanemærket papir, og så gør vi ikke mindst en stor indsats for at genanvende vores FSC-mærkede tromler og kabelskrot, så vi udnytter ressourcerne fuldt ud.

Trætromlerne kan gennem tiden komme på lidt af en rejse rundt i verden. Her kan du se tromlens rejse, fra vi leverer den til kunden, til vi genanvender den og returnerer den til vores fabrik.  

 

 

"Flatpack"

Som en del af vores bæredygtige indsatser har vi udviklet en ny måde at transportere trætromler tilbage til vores fabrikker i Spanien. 

Tidligere fyldte vi en lastbil med hele tromler. Nu har vi valgt at skille tromlerne ad og stable delene (”flatpack”), så vi kan transportere 90 tromler pr. gang, hvor vi tidligere kun kunne transportere 20 tromler pr. gang.

Vi sparer altså rundt regnet 4 lastbiler pr. gang
– det kalder vi miljørigtig tromlehåndtering.

 

Her ses tromlerne der er pakket og klar til at fylde i en lastbil, så de kan sendes til vores fabrikker i Spanien, hvor man samler dem igen og genbruger dem til nyt kabel. 

Lastbilen fyldes med 90 tromler - mod 20 førhen.

Det er da en miljømæssig optimering, der kan mærkes. 

 

Grønne plasttromler

Vi bruger fx vores grønne plasttromler til vores kunder inden for food- og medicoindustrien, og det er ikke uden grund, at de er grønne. Plasttromlerne er nemlig fremstillet af genanvendt plast fra bl.a. havemøbler, og de kan genanvendes.

 

"Cut-to-size"

Vores cut-to-size setup betyder, at vores kunder kan bestille kabler i afmålte længder. På den måde undgår vi unødig spild og omkostninger. Vores produktion på egne fabrikker giver os mulighed for at håndtere ekstra lange længder på vores store genanvendte afklipstromler.