Engageret medarbejder til internt salg

Har du flair for kundeservice og interesse for det kommercielle?
Hos Scankab Cables søger vi en ny kollega til vores interne salgsteam – en person, der trives med ordrehåndtering, tilbudsgivning og kundedialog, og som har lyst til at være en del af en virksomhed i vækst.

Dine primære opgaver:

  • Modtage og behandle kundeordrer
  • Udarbejde og følge op på tilbud
  • Telefonisk og skriftlig kundekontakt
  • Koordinere med lager og logistik
  • Understøtte eksternt salg og samarbejde på tværs af afdelinger


Hvorfor skal du være en del af Scankab?

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i en dynamisk og innovativ virksomhed i kontinuerlig udvikling – inden længe i nye og moderne lokaler.

Virksomheden har en flad organisationsstruktur, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Kulturen i Scankab er kendetegnet ved en fri tone og et stærkt fællesskab – det skal være sjovt og gå på arbejde. Du har stor frihed til selv at planlægge din egen hverdag.

Du bliver en del af et engageret og fagligt stærkt team med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Løn efter kvalifikationer og en fleksibel arbejdsplads med fokus på trivsel

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med kundeservice, ordrebehandling eller internt salg – gerne fra en teknisk eller kommerciel branche
  • Er serviceminded og kommunikerer klart og professionelt
  • Har et godt overblik og arbejder struktureret
  • Har kendskab til ERP-systemer og er vant til at arbejde med IT
  • Trives i et travlt miljø og tager ansvar for dine opgaver

 

Det er en fordel, hvis du også:

  • Har interesse for teknik og kan sætte dig ind i produkter som kabler og tilbehør
  • Har en kommerciel forståelse og lyst til at bidrage til salg og kundeloyalitet

 

Er du klar til at tage næste skridt?

Vi afholder løbende samtaler, så vi modtager gerne din ansøgning, CV og eventuelle bilag snarest muligt. Har du nogen spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores Salgschef, Torben K. Thomsen, på tkt@scankab.dk eller tlf. 5458 9390.

SØG STILLINGEN HER