Salgs- og leveringsbetingelser

Gyldighed

Salgs- og leveringsbetingelserne er gældende for alle tilbud, salg og leverancer med mindre andet er aftalt.

Priser

Priser angives pr. meter, angivet ekskl. moms og PVC afgifter, miljøgebyr og øvrige tillæg. Ved ændringer af valutakurser, kobberkurser, skatter og andre offentlige afgifter forbeholder sælger sig ret til prisændringer.

Tilbud

Ethvert skriftligt tilbud er bindende for Scankab Cables A/S i 5 dage regnet fra tilbudsdagen, medmindre andet er aftalt/oplyst. Alle tilbud angives dog med forbehold for mellemsalg.

Levering

De konkrete leveringsforhold aftales nærmere mellem kunden og Scankab Cables A/S.
I mangel af anden aftale anses levering at have fundet sted ved varens overgivelse til fremmed fragtfører. Forsikring af købers transportrisiko tegnes i sådanne tilfælde kun af Scankab Cables A/S, såfremt dette er skriftligt aftalt. Uanset, hvad der måtte være gældende om levering, er det købers ansvar at sikre, at varerne kan afleveres under forsvarlige forhold.
Levering sker EXW (Ex Works) fra vores lager, medmindre andet er aftalt.
Levering udenfor Danmark efter aftale.
Vedrørende leveringstiden gælder følgende. Såfremt intet er aftalt, finder levering sted snarest muligt. I tilfælde, hvor leveringsuge er aftalt, er levering på den sidste dag i den aftalte leveringsuge i enhver henseende at anse for rettidigt levering. Scankab Cables A/S kan kræve udskydelse af leveringstiden i følgende tilfælde;

  1. Ved forandringer af ordren, som kræves af køber 
  2. Ved forsinkelse af leverancer eller arbejdsydelser, som køberen selv udfører eller lader udfører
  3. I tilfælde af force majeure, jfr. nærværende leveringsbetingelser (Afsnit Forsinkelser)
  4. I tilfælde af, at arbejdet med leverancen må standses eller bliver forsinket af årsager, som sælger ikke har indflydelse på

I de ovenstående punkter 1, 2 og 4 forbeholder Scankab sig tillige ret til regulering af den aftalte pris i overensstemmelse med de hos Scankab Cables A/S i denne anledning opståede omkostninger.

Emballage

Pallerammer og langpaller samt øvrigt specialemballage udover tromler faktureres i tillæg.

Returnering og pant på tromler

Kabeltromler, leveret af Scankab Cables A/S kan returneres i ubeskadiget stand op til 12 mdr. fra levering.

Kabeltromler med en diameter på 160 cm og derover, leveret af Scankab Cables, tillægges returpant på kr. 3.000 pr. tromle.

Panttromler som returneres i ubeskadiget stand krediteres i henhold til følgende:

Senest 3 mdr. fra levering = 100% kreditering

3-6 mdr. fra levering = 50% kreditering

Senere end 6 mdr. fra levering = Krediteres ikke

Afhentning af tromler kan ske ved at kontakte kundesupport på 7020 3455 eller via mail til scankab@scankab.dk.

Forsinkelser

Leveringsforsinkelser som følger af strejke, lockout, krig, brand eller anden force majeure berettiger ikke køber til erstatning. Scankab Cables A/S er uden ugrundet ophold forpligtet til at underrette køber, såfremt der indtræffer Force Majeure eller andre forhold, som Scankab Cables A/S ikke er herre over.

Returnering

Generelt kan returnering af varer kun ske efter forudgående skriftlig aftale.  

  1. Salgsreturvareordre-nr. skal inden returnering rekvireres hos Scankab
  2. Ved returnering skal salgsreturvareordre-nr. fremgå af fragtbrevet eller følgesedlen
  3. Fejlbestillinger og returnering krediteres mod et gebyr på mindst 25% af det fakturerede varebeløb
  4. Kunden står for fragt/håndteringsomkostninger og det krediterede beløb modregnes ved genkøb
  5. Skaffevarer samt varer leveret i afklip tages ikke retur

Betaling

Netto kontant, hvis ikke andet er aftalt. Køber er ikke berettiget til at modregne eventuelle modkrav mod sælger. Sælger forbeholder sig ret til at kræve sikkerhed for betaling, og en sådan sikkerhed kan kræves selv efter accept af bestilling. Betales købesummen ikke rettidigt, beregnes der morarenter jævnfør salgsfaktura.

Ejendomsforbehold

Sælger forbeholder sig ejendomsretten til de solgte varer indtil hele købesummen med tillæg af eventuelle omkostninger er betalt til sælger.

Mangler og reklamationer

Ved levering skal køber straks foretage en undersøgelse af varerne fra sælger. Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber, straks efter manglen er eller burde være opdaget, give sælger skriftlig meddelelse herom, samt anføre hvori manglen består. Hvis køber ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere gøre manglen gældende. Efter sælgers valg vil mangler ved det solgte blive afhjulpet eller omleveret for sælgers regning inden for rimelig tid. Sker dette ikke, er køber berettiget til at hæve den pågældende aftale. Har køber ikke inden 14 dage efter leveringsdato påberåbt sig manglen overfor sælger, kan køber ikke senere gøre manglen gældende.

Alle produkter der leveres af Scankab Cables A/S er garanteret mod alle defekter/mangler på materiale og/eller produktionsfejl i 2 år efter levering, i henhold til gældende INCOTERMS.

Garantien bortfalder dog ved ukorrekt brug/installation.

Produktansvar

Scankab Cables A/S kan i intet tilfælde gøres erstatningsansvarlig for købers formuetab, herunder driftstab, avancetab eller lignende indirekte tab eller skade, som følge af forsinket levering eller mangler ved de af Scankab Cables A/S leverede varer, produkter eller ydelser.

Misligholdelse

Ved købers misligholdelse er sælger berettiget til at standse yderligere leveringer og kræve erstatning efter de almindelige kontraktretlige regler.

Købeloven

Hvor ikke særlige betingelser er anført ovenfor, gælder købelovens almindelige regler.

Sælgers ansvarsbegrænsning

I det omfang intet andet fremgår af ufravigelig lovgivning, hæfter Scankab Cables A/S alene for skade på person eller ting, hvor der pga. en defekt i et produkt leveret af Scankab Cables A/S forvoldes sådan skade.
Scankab Cables A/S er i intet tilfælde ansvarlig for købers indirekte formuetab, herunder - men ikke begrænset til - driftstab, tidstab, avancetab etc.

Værneting og lovvalg

Enhver uoverensstemmelse mellem parterne afgøres ved retten i Odense under anvendelse af dansk ret.

 

Opdateret d. 14.09.2023

INFO: