Genanvendelse af kabeltromler

Hos Scankab Cables går vi ind for genanvendelse og bæredygtighed, og derfor gør vi også en dyd ud af at genanvende vores trætromler. 

Trætromlerne kan gennem tiden komme på lidt af en rejse rundt i verden (tryk på billedet for større version). 

I jagten på at blive mere miljøbevidste i vores daglige arbejde, har vi udviklet en ny måde at transportere træ-tromler tilbage til vores fabrikker i Spanien. 

Tidligere fyldte vi en lastbil med hele tromler - på den måde kunne vi have 20 tromler. Nu har vi valgt at skille tromlerne af og stable delene ("flatpack"), så vi nu kan transportere 90 tromler pr. gang.

Vi sparer altså rundt regnet 4 lastbiler pr. gang - det kalder vi miljørigtig tromlehåndtering. 

 

Selve processen på lageret


Her ses 90 tromler pakket og klar til at fylde i en lastbil, så de kan sendes til vores fabrikker i Spanien, hvor man samler dem igen og genbruger dem til nyt kabel. 

 


Det sidste tromle-tårn er klar til at fylde lastbilen helt op. 


Lastbilen er nu fyldt med 90 tromler - mod 20 førhen. Det er da en miljømæssig optimering, der kan mærkes.