HAR DU OVERBLIK OG LYST TIL EN INTERNATIONAL HVERDAG?

- SÅ ER DU MÅSKE DEN INDKØBSASSISTENT, VI SØGER TIL VORES HOVEDKONTOR I AARUP

Hos Scankab Nordic A/S søger vi en udadvendt indkøbsassistent, der gerne vil have en stor berøringsflade i en international kabelvirksomhed.

Jobbet
Du vil som en del af vores indkøbsafdeling fungerer som disponent for vores hovedkontor i Aarup. Du skal medvirke til, at vi på en seriøs måde skaber og fastholder den gode dialog med vores leverandører - hovedsageligt i Europa. Endvidere skal du fungere som support for vores salgsteam, og i dagligdagen vil du have et tæt samarbejde med resten af organisationen, bl.a. vores lager.

Konkrete arbejdsopgaver

  • Disponere, oprette stamdata på nye produkter og ajourføre stamdata i Dynamics NAV
  • Daglig kontakt til vores leverandører
  • Beregne mængder/lagerstyring
  • Indhente indkøbspriser og leveringsinformation samt udarbejde indkøbsordrer
  • Varetage indkomne tilbud
  • Koordinere transport (import og eksport)
  • Økonomistyring og driftsoptimering
  • Rapportering i CRM-systemet SuperOffice
  • Andre forefaldne opgaver

Vores forventninger til dig er, at du:

  • Har en baggrund fra lignende stilling
  • Ved med dig selv, at du kan præstere under pres
  • Er en god forhandler og kender den svære balance mellem kompromis og gennemslagskraft
  • Er selvstartende og har gode evner til at planlægge og styre din egen tid og indsats
  • Er vant til at anvende IT som arbejdsredskab og rapportere i CRM-system og NAV
  • Har gode sprogkundskaber på engelsk og også gerne på tysk (tysk er dog ikke et krav)

Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende job i en dynamisk og innovativ virksomhed i kontinuerlig udvikling. Virksomheden har en flad organisationsstruktur, og der er ikke langt fra tanke til handling. Kulturen er kendetegnet ved en fri tone og et stærkt fællesskab.
Vi tilbyder dig en god fast løn, pensionsordning og sundhedsforsikring. Du får oplæring i vores produkter og kommer til at samarbejde med dygtige og erfarne kollegaer. 


Ansøgningsfrist
Vi afholder løbende samtaler, så vi modtager gerne din ansøgning hurtigst muligt. Send din ansøgning samt CV og eventuelle bilag til ansogning@scankab.dk. Har du nogen spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores indkøber, Mikkel Skov, på mail: mhs@scankab.dk eller tlf. 6343 1556.